Kreds 140 - en del af Danmarks Lærerforening

Barsel

Forældre har ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditets-, barsels- og forældreorlov.

Barsel

 

Tillykke! Du skal have barn, men det kan være svært at gennemskue barselsreglerne. Vores konsulent kan hjælpe med planlægningen og svare på eventuelle spørgsmål.

 

Hvornår skal du give besked

 

Mor

Som kommende mor skal du give din leder besked om, hvornår din barselsorlov begynder senest 3 måneder før forventet fødsel.

 

Far

Som kommende far skal du senest 4 uger før fødsel give din leder besked, hvis du ønsker at afholde dine 2 ugers forældreorlov. Ønsker du ikke at afholde dine 2 ugers fædreorlov i direkte forlængelse af orloven, men i stedet på et senere tidspunkt inden for de første 14 uger efter fødsel, skal det aftales med din leder.

Din leder skal have besked om, hvordan I holder den samlede orlov senest 6 uger efter fødslen.

 

Orlov

 

Før fødslen

Som kommunal ansat har du ret til barselsorlov med løn i 8 uger før forventet fødsel. Du har også ret til fravær med løn til graviditetsundersøgelser hos læge og jordemoder, når det er foreneligt med forholdene på arbejdspladsen.

 

Efter fødslen

Efter fødslen har I som forældre ret til orlov med fulde dagpenge i 48 uger, de er splittet op, så der er 24 uger til mor og 24 uger til far eller medmor.

 

Ud af de 24 uger er der øremærket 11 uger til mor og 11 uger til far eller medmor. De resterende 13 uger kan man evt. overdrage til den anden forælder.

 

I forhold til overenskomsten, får man fuld løn under en stor del af sin orlov. Mødre kan have ret til op til 26 uger med fuld løn og fædre op til 18 uger. Antallet af uger kommer an på den konkrete planlægning.

 

Hjælp

I forbindelse med planlægningen af din barsel er det altid en god idé, at kontakte vores konsulent, som kan hjælpe med at udarbejde en barselsplan. Kontakt konsulenten på tlf. 86 62 93 00 eller på mail 140@dlf.org

Mulighed for nedsat kontingent

Når du skal på barsel uden sædvanlig løn, er der mulighed for nedsat kontingent. Læs mere på Danmarks Lærerforenings hjemmeside.

Hænder Om Kaffekop LAE

Bliv klogere på barselsreglerne

På Danmarks Lærerforenings hjemmeside kan du læse mere om barselsreglerne.