Kreds 140 - en del af Danmarks Lærerforening

Sygefravær

Her kan du få et overblik, hvad du skal være opmærksom på, hvis du bliver sygemeldt fra din arbejdsplads.

Hvordan melder jeg mig syg?

Bliver du syg, skal du sygemelde dig til arbejdspladsen inden arbejdets påbegyndelse på din 1. sygedag. 

 

Selve sygmeldingsproceduren er forskellig fra arbejdsplads til arbejdsplads, hvis du ikke kender proceduren på din arbejdsplads, så kontakt din TR.

 

Løn under sygdom

Som offentligt ansat har du ret til fuld løn under sygdom, uanset hvor længe du har været ansat, eller hvor lang tid du er syg.

 

Hvis du er sygemeldt i længere tid, kan du få behov for individuel rådgivning til at overskue din situation og drøfte de forskellige muligheder, der findes for at hjælpe dig tilbage til dit arbejde.

 

Hjælp

Du er velkommen til at kontakte os og få en samtale med vores konsulent. Vi kan også bistå dig ved kontakten til bopælskommunen og arbejdspladsen. Du kan træffe vores konsulent på tlf. 86 62 93 00 eller på mail 140@dlf.org

Vil du vide mere om sygefravær

På Danmarks Lærerforenings hjemmeside kan du blive klogere på sygefravær.