Kreds 140 - en del af Danmarks Lærerforening

Den Kommunale Kompetencefond

15. august 2025

Den Kommunale Kompetencefond – det går godt i Viborg Kommune!

Den Kommunale Kompetencefond, som var en del af OK24, er kommet rigtigt godt fra start i Viborg Kommune!

 

Ved udgangen af juni måned i år var der således bevilliget 92 kurser til lærere og børnehaveklasseledere i Viborg Kommune, en lille håndfuld ansøgninger manglede underskrift, og en tilsvarende lille håndfuld lå fortsat til sagsbehandling centralt. I alt 11 ansøgninger er blevet afvist, fordi de ikke har levet op til fondens kriterier.

 

Bemærkelsesværdigt er det, at i alt 32 ansøgninger er blevet annulleret af ansøger selv. Det vil vi i kredsstyrelsen være nysgerrige på årsagerne til.

 

Alt i alt viser tallene, at rigtigt mange medarbejdere  i Viborg Kommune har taget kompetencefonden til sig som en vigtig mulighed for at udvikle kompetencer og styrke fagligheden – også sammenlignet med landets øvrige kommuner.

 

KS er meget tilfredse med antallet af ansøgere – især i betragtning af, at det er første år med kompetencefonden.  Vi ser frem til, at endnu flere får glæde af ordningen fremover!

 

/JW