Inklusionsundersøgelse

Danmarks Lærerforening foretog i januar måned i år en spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og børnehaveklasseledere ansat i landets folkeskoler. Det er selvfølgelig helt naturligt, at I som medlemmer får en tilbagemelding på den inklusionsundersøgelse, som I har været med til at besvare, og I vil derfor i afsnittene herunder kunne læse om resultatet.

 

Først og fremmest TAK til de af jer, der har brugt tid på at svare! Det er helt afgørende med en høj svarprocent, for at vi efterfølgende reelt kan bruge resultatet til noget. Så tak, hvis du tog dig tid!

 

Læs herunder mere om resultaterne af undersøgelsen under overskrifterne:

 

·         Det kommunale resultat er tydeligt – og meget bekymrende!

·         DLF’s statistiske analyser (af det samlede, nationale resultat)

·         Nøglepointer fra trivselsundersøgelsen i Viborgs folkeskoler (punktform)

Er du interesseret i at læse det samlede resultat, kan det rekvireres på 140@dlf.org.

NB. Når vi i det efterfølgende skriver ”lærerne”, henvises til respondenterne, som omfatter både lærere og børnehaveklasseledere.

 

 

Det kommunale resultat er tydeligt – og meget bekymrende!

Helt overordnet tegner inklusionsundersøgelsens resultater fra Viborg Kommunes folkeskoler et bekymrende billede af skolernes vilkår.

 

Lærerne i Viborg Kommune oplever, at ressource­manglen er markant værre end i resten af landet – hele 96 % peger på manglende økonomiske midler, mod 82 % på landsplan. Manglen på ressourcer mærkes tydeligt i arbejdet med inklusion, hvor blot knap halvdelen af lærerne vurderer, at de lykkes godt med at skabe undervisning for alle elever. Et flertal af lærerne oplever, at mulighederne for at støtte elever med særlige behov og inkludere dem i undervisningen er blevet forringet markant i løbet af de seneste fem år.

 

Tendensen i kommunerne er som bekendt, at langt flere børn skal kunne rummes på almenområdet. Viborg Kommune er ingen undtagelse. Viborg Lærerkreds deler for så vidt ambitionen om, at flere børn skal kunne rummes og profitere af folkeskolens tilbud på almenområdet, men helt generelt tegnes der et billede af, at der er brug for investering i almenområdet, hvis vi skal lykkes med reel inklusion af flere børn i almen. Til gengæld er der ingen tvivl om, at en sådan investering på sigt vil vise sig at være udgiftsneutral og selvfinansierende.

 

Hele 86 % af lærerne har elever i klassen, som ikke får den nødvendige støtte, og mange ser en sammenhæng mellem dette og stigende problemer med uro, mistrivsel og udadreagerende adfærd. 78 % nævner manglende støtte til børn med særlige behov som hovedårsag til problemer med adfærd, mens 69 % oplever, at enkelte elevers udfordringer går ud over trivslen i hele klassen.

 

Vold og trusler fylder også mere end tidligere. Syv ud af ti lærere i Viborg Kommune oplever flere voldelige episoder mellem elever nu end for fem år siden, og en mindre, men bekymrende, andel oplever også episoder rettet mod lærere.

 

Fravær er et andet voksende problem: 74 % af lærerne ser en stigning i antallet af børn med højt skolefravær, og over en tredjedel af lærerne har elever med mere end 50 % fravær i den klasse, de underviser mest i.

 

Disse forhold sætter et hårdt pres på lærernes arbejdsmiljø. Næsten otte ud af ti oplever, at inklusionsopgaven påvirker deres trivsel negativt, og to tredjedele af lærerne i Viborg Kommune har det seneste år overvejet at forlade faget – ofte med henvisning til den manglende støtte til eleverne.

 

Overordnet peger undersøgelsen på et skolevæsen under pres, hvor mangel på ressourcer, øgede inklusionsudfordringer og stigende mistrivsel blandt eleverne hænger tæt sammen – og hvor lærernes arbejdsmiljø og lyst til at blive i faget er tæt knyttet til løsningen af disse problemer.

 

Lærerne peger selv på mulige løsninger: Flere timer med to lærere i klassen, bedre tid til forberedelse, mulighed for holddeling og bedre tid til relationsarbejde med den enkelte elev. Samtidig efterlyses hurtigere adgang til ressourcepersoner og PPR/PPL samt mere kompetenceudvikling inden for inkluderende undervisning.

 

 

Nøglepointer fra trivselsundersøgelsen i Viborgs folkeskoler

Har du lyst til at dykke lidt nærmere ned i tallene fra undersøgelsen kommer her nogle hovedpointer i overskuelig opstilling:

 

Ressourcer 

• I Viborg Kommune opleves resursemanglen markant værre end i resten af landet: Hele 96 % af lærerne i Viborg Kommunes folkeskoler mener, at der generelt er mangel på økonomiske ressourcer. Til sammenligning er det tal 82% på landsplan.

 

Inklusion      

• Knap halvdelen (48%) af lærerne i Viborg Kommunes folkeskoler synes, de generelt lykkes godt eller rigtigt godt med at skabe god undervisning for alle elever i klassen. 52% af lærerne har svaret, at de ”hverken godt eller dårligt”, ”dårligt” eller ”meget dårligt” lykkes med at skabe god undervisning.

 

• Sammenlignet med for 5 år siden er der en oplevelse af dårligere mulighed for at inkludere alle børn, dårligere mulighed for at få støtte til at skabe inkluderende undervisning og markant dårligere mulighed for at få elever visiteret til andre tilbud.

 

• 61% af lærerne i Viborg Kommunes folkeskoler svarer, at deres muligheder for at skabe inkluderende undervisning er blevet værre eller meget værre de seneste fem år. Til sammenligning er det tal 44 % på landsplan.

 

Eleverne og deres støttebehov

• 86% af lærerne i Viborg Kommunes folkeskoler svarer, at de har én eller flere elever i klassen, som ikke får den særlige støtte, som de har behov for.

 

Elevernes adfærd

• 69% af lærerne i Viborg Kommunes folkeskoler oplever, at der i høj eller nogen grad er enkelte elever, som udfordrer trivslen for hele klassen. Af besvarelserne fremgår, at konsekvenserne af dette bl.a. vurderes at være mindre tid til den enkelte elev, støj og uro i klassen, generelt dårligere trivsel og dårligere mulighed for differentieret og varieret undervisning.

 

• Årsager til elevers udadreagerende adfærd vurderes af lærerne primært at være manglende støtte til børn med særlige behov, mistrivsel hos den enkelte og manglende konsekvens af udadreagerende adfærd.

 

• 78 % af lærerne peger på manglende støtte til børn med særlige behov, som årsag til elevernes udadreagerende adfærd.

 

Vold og trusler

• Vold og trusler er et stigende problem. Undersøgelsen viser, at 70 % af lærerne i Viborg Kommunes folkeskoler oplever, at der er kommet lidt flere eller markant flere voldelige episoder mellem elever de seneste fem år. Til sammenligning er det tal 58 % på landsplan.

 

• 14 % af lærerne i Viborg Kommunes folkeskoler oplever dagligt voldelige episoder/adfærd mellem elever, mens 33 % af lærerne ugentligt oplever voldelige episoder/adfærd mellem elever.

 

• 16% af lærerne i Viborg Kommunes folkeskoler oplever, at der er elever i klassen, der påvirker niveauet af vold og trusler om vold mod lærerne selv.

 

Elevfravær            

• 35% af lærerne har - i den klasse de har flest undervisningstimer i - elever med fravær over 50 pct. over de sidste 6 måneder.

 

• 74% af lærerne oplever, at der er flere børn med højt skolefravær sammenlignet med for fem år siden.

 

Konsekvenser for lærerens arbejdsmiljø

• 79% af lærerne oplever, at opgaven med at inkludere alle elever har en negativ påvirkning på deres arbejdsmiljø.

 

• 67% af lærerne har inden for det seneste år overvejet at forlade lærerfaget.

 

• 64% af lærerne svarer, at det at der er elever, der ikke får den støtte/hjælp, de har behov for, er årsag til, at man har overvejet at forlade lærerfaget.

 

 

Hjælp, ressourcer og kompetencer

• 33% af lærerne angiver, at der går mere end en måned, inden man kan få hjælp, rådgivning og vejledning fra skolens resursepersoner.

 

• 81% angiver, at der typisk går mere end en måned, inden man kan få hjælp, rådgivning og vejledning fra PPL.

 

• 48% af lærerne angiver, at de aldrig eller ikke inden for de seneste 5 år har modtaget kompetenceudvikling vedr. inkluderende undervisning.

 

Lærernes løsninger på inklusionsudfordringen

• Tiltag, der vil have en positiv effekt på inklusion i folkeskolens almene del vurderes af lærerne primært at være flere timer med to lærere, bedre muligheder for forberedelse af undervisningen, holddeling og bedre tid til at danne relationer til den enkelte elev.

 

 

DLF’s statistiske analyser (af det samlede, nationale resultat)

Gennem statistiske analyser har DLF fundet sammenhænge i lærerens svar, der kobler lærernes oplevelse af arbejdsmiljøet med deres oplevelser af inklusionens påvirkning af elever og lærere, økonomi, deres egne kompetencer til at løfte opgaven med inklusion og ventetider hos ressourcecentre.

 

Helt overordnet viser den statistiske analyse af resultaterne med al tydelighed,

 

• at de lærere, der oplever at have gode rammer for deres arbejde med inklusion, i højere grad har et godt arbejdsmiljø og ønsker at blive i faget!

 

• at det, der påvirker lærernes arbejdsmiljø negativt, er elever, der ikke får den særlige støtte, de har behov for, mangel på økonomiske ressource, flere voldelige episoder mellem elever, lange ventetider hos ressourcecentret, samt hvis man ikke oplever at have de uddannelsesmæssige kompetencer til inkluderende indsatser.

 

De løsninger, som lærerne i særlig grad peger på, vil have positiv effekt på inklusionsarbejdet, er flere tolærerordninger, mere forberedelsestid og bedre mulighed for at lave holddeling.

 

/JW

 

Note
Helt overordnet er resultatet af undersøgelsen baseret på svar fra lærere og børnehaveklasseledere, der arbejder i folkeskolens almene del. Der er således ikke medtaget svar fra lærere, der arbejder i specialklasser eller på specialskoler.

Omregnet til procent er svarprocenten på landsplan 29% og i Viborg Kommune 36%. Det betyder, at såvel det nationale som det kommunale resultat betragtes som værende validt og med en statistisk usikkerhed på under +/- 1 procentpoint.