Kreds 140 - en del af Danmarks Lærerforening

Kontingent

Værd at vide om kontingent og evt. nedsættelse eller fritagelse i Viborg Lærerkreds.

Årligt kontingent

 

Nydimitterede: 

Er du nydimitteret lærer og overflyttet fra Lærerstuderendes Landskreds, opnår du automatisk kontingentfritagelse i de første to måneder efter endt uddannelse. Herefter får du 50 % kontingentnedsættelse i yderligere fire måneder.

 

Startmedlemskab: 

Hvis det er første gang, du melder dig ind, og du tilhører fraktion 1 eller 2, opnår du automatisk 50 % kontingentnedsættelse i de første seks måneder af medlemskabet. 

Hvis du tilhører fraktion 1 eller 2 og indmelder dig senere end tre måneder efter, at du har opnået ret til medlemskab, bortfalder muligheden for startmedlemskab.

 

Kontingentnedsættelse: 

Hvis du er ledig og modtager dagpenge, er i fleksjob eller lignende, har du mulighed for kontingentnedsættelse.

Læs mere om kontingentnedsættelse i Danmarks Lærerforening.

 

Kontingentfritagelse:

Hvis du har orlov uden løn, har mistet retten til dagpenge eller lignende, har du mulighed for kontingentfritagelse.

Læs mere om kontingentfritagelse i Danmarks Lærerforening.

 

Alle andre medlemmer betaler kontingent fra den 1. i måneden efter indmeldelse i foreningen efter nedenstående satser.

 

Kontingentsatser pr. 1. januar 2025 i Viborg Lærerkreds:

 

Fraktion 1 og 2 (lærere og børnehaveklasseledere):  481,00 kr. pr. måned

(heraf udgør hovedforeningens andel 235,00 kr., mens 246,00 kr. tilfalder kredsen)

 

NB. For dobbeltorganiserede medlemmer (skolepsykologer og kommunale chefer) udgør kontingentet ligeledes 481 kr. pr. måned

(heraf udgør hovedforeningens andel 235,00 kr., mens 246,00 kr. tilfalder kredsen)

 

Fraktion 4 (pensionerede medlemmer):  1.476,00 kr. pr. år

(heraf udgør hovedforeningens andel 948,00 kr., mens 528,00 kr. tilfalder kredsen)

Medlemmer opnår kontingentfritagelse fra den 1. i måneden efter, at der er gået 12 år fra opnåelsen af ret til folkepension.

 

Fraktion 6 (særlige medlemmer):  158,00 kr. pr. måned

(heraf udgør hovedforeningens andel 98,00 kr., mens 60,00 kr. tilfalder kredsen)

 

Pensionistforeningen (for pensionerede medl.):   100,00 kr. pr. år

(Kontingentet giver mulighed for at deltage i pensionistforeningens forskellige aktiviteter året rundt)

 

Kontingentet for fraktion 1, 2 og 6 betales kvartalsvis forud og forfalder til betaling den 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober.

 

Kontingentet for fraktion 4 betales halvårligt forud og forfalder til betaling den 1. januar og den 1. juli.

 

Kontingentet for Viborg Lærerkreds' Pensionistforening betales én gang årligt og forfalder til betaling i januar måned. 

 

Hvis du ikke allerede betaler dit kontingent via Betalingsservice, så klik her.

 

Har du spørgsmål til dit kontingent er du velkommen til at kontakte kredsens sekretær på tlf. 86 62 93 00 eller på mail 140@dlf.org.

 

Hvad sker der, hvis du ikke betaler dit kontingent 

 

Hvis du ikke betaler dit kontingent, så får du påmindelse om manglende betaling. Betaler du stadig ikke kontingentet, bliver du slettet som medlem med tre måneders restance.

 

Du kan blive medlem igen, når du har betalt din restance eller aftalt en afdragsordning med Danmarks Lærerforening.

 

Læs mere om betingelserne for kontingent i Danmarks Lærerforening

Nedsat kontingent?

Hænder Om Kaffekop LAE

Husk at meddele os, hvis der sker ændringer i dit arbejdsliv, som har betydning for dit medlemskab og kontingent.